Idéen til nabo.dk fik Jesper Buch og jeg tilbage i 2005, hvor vi godt kunne tænke os at etablere en tennisbane i vores nabolag.
I forbindelse med dette projekt, fandt vi hurtigt ud af, at kontaktinformationerne på alle naboer var svært tilgængelige. De lister, der fandtes, var ikke opdaterede, og den daglige kommunikation skete oftest med dårlige ”kopier”.
Med egne erfaringer fra både andels-, lejer- og ejerforeninger, havde vi allerede en god viden om, at kommunikationen i sådanne fællesskaber generelt er mangelfuld. Vi havde også en godt kendskab til bestyrelsesarbejde, og kendte deraf også de forskellige udfordringer, disse står over for.
Derfor fandt vi på at etablere en hjemmeside, der kunne løse foreningers og bestyrelsers behov for opdateret og relevant information, let administration, samt let adgang til kommunikation naboer imellem.
Med tiden blev vi også opmærksomme på, at mange naboer ofte køber de samme varer og ydelser, blot på forskellige tidspunkter. Ved at koordinerer dette, kan der spares mange penge.
Derved fik vi idéen til yderligere at opstille en række funktioner, der kunne øge fordelene ved at være en del af et nabolag, og dermed en del af nabo.dk.
Nabo.dk er ikke tænkt som en erstatning for ”snakken over hækken”, men som en øget mulighed for at benytte de fordele, der nu engang er ved at bo i nærheden af andre. Der kan være tale om af få luftet hunden, se efter naboens hus, når han er på ferie, låne naboens fræser, eller booke en tid i vaskekælderen. Alt dette har vi gjort meget lettere at koordinere gennem nabo.dk.
Vi har også udviklet en række kommunikations og sikkerhedsløsninger, der benytter sig af de nære fordele. Nabo.dk kan gøre naboerne opmærksomme på, at en alarm er gået i gang, eller at en nabo ønsker opmærksomhed. Vi gør det også muligt at sende en besked til naboen, hvis man ser noget mistænkeligt i nabolaget, eller hvis katten er løbet væk.
Nabo.dk beskæftiger i dag 8 medarbejdere. Vi er i en spændende udvikling og vækst, hvilket vi også ønsker at være frem over. Derfor vil vi altid være i tæt dialog med vores aktive ”naboer” – beboere, foreninger, bestyrelser og samarbejdspartnere.