Styrmandsvænget 46

Hjerting, 6710 Esbjerg V

    NY PRIS

    159 kvm indflytningsklar villa i Hjerting

    Åbent hus d. 27/05 fra 14:00 til 14:30
    - Tilmeld

    Moderne detaljer og skøn beliggenhed
    Hos Nabo Esbjerg er vi glade for at kunne præsentere denne skønne og velholdte villa beliggende i det eftertragtede Hjerting. Her får du 121 veldisponerede kvadratmeter samt en teenageafdeling på 38 kvm - alt sammen omgivet af fredelige omgivelser tæt på indkøb, legepladser, børnehave, skoler, masser af grønne områder og cykelstier, hvor du samtidig befinder dig under 900 meter fra havet.

    Indflytningsklart hjem
    Allerede ved ankomsten mærker man, at huset er passet på med omhu. Når du træder ind ad hoveddøren, mødes du af en indbydende entré med adgang til husets teenageafdeling samt et praktisk bryggers med god skabsplads og plads til vaskesøjle - perfekt til hverdagens gøremål.

    Fra entréen fortsætter du ind i husets hjerte, det flotte køkken/alrum, hvor samvær og hverdagsliv går hånd i hånd. Det tidløse Tvis-køkken fra 2009 fremstår moderne og velholdt, og i alrummet er der plads til det store spisebord, hvor familie og venner kan samles. I den tilstødende stue skaber de store vinduespartier fra 2006 et skønt lysindfald og en behagelig atmosfære.

    Fra spisestuen er der udgang til en stor sydvestvendt træterrasse fra 2021 - det perfekte sted til hyggelige sommeraftener og grill med udsigt til den grønne, nemme have.

    Plads til alle
    Foruden den lækre afdeling, placeret i husets ene ende, finder man i den anden ende af huset yderligere tre gode værelser samt et badeværelse fra 2009 med stilrent design og gulvvarme - her skal der ikke løftes en finger. Værelserne giver rig mulighed for både børneværelser, kontor eller hobbyrum.

    Boligen fremstår generelt i flot stand med troldtektlofter med spots (2020) i køkken/alrum, stue og de tre nordvestlige værelser. Derudover er der et genvex system, som sikrer et sundt indeklima i størstedelen af huset.

    En nem og overskuelig have
    Foruden den lækre, store træterrasse er haven anlagt med græsplæne og enkelte træer, så den er let at holde - ideel til børneleg, boldspil eller blot ren afslapning i solen.

    Alt i alt er dette en indflytningsklar perle i et af Esbjergs mest efterspurgte kvarterer – et hjem med plads, sjæl og den helt rette stemning til familielivet.

    Ring til Nabo Esbjerg allerede i dag på tlf.: 75 10 19 19 og book din fremvisning i denne indflytningsklare perle med en skøn beliggenhed.

    Kontakt os

    Kontakt os

    Bestil fremvisning

    Bestil salgsmateriale

    Bestil salgsmateriale

    Lignende boliger