Guldbergs Alle 27

6710 Esbjerg V

    Solgt

    Drømmehjemmet til børnefamilien i Fovrfeld

    Velkommen til Guldbergs Alle 27 – en stilfuld og fuldt moderniseret familievilla i hjertet af Fovrfeld. Her får du en bolig i særklasse med en gennemtænkt planløsning, lækre materialer og en beliggenhed, der kombinerer naturskønne omgivelser med byens bekvemmeligheder.

    Beliggenheden er helt i top. Fra adressen er der kort afstand til den naturskønne Nørreskov, hvor du kan nyde gåture i smukke omgivelser. Den populære Fovrfeld Skole ligger blot 450 meter væk, og indkøbsmuligheder er lige på den anden side af vejen. Derudover er du tæt på vandet og har nem adgang til Esbjergs midtby.

    Villaen rummer 141 m² i ét plan og er skræddersyet til den moderne familie. Med en optimal opdeling får børnene deres egen afdeling med tre rummelige værelser og et stilfuldt badeværelse fra 2021. I modsatte ende af huset finder du forældreafdelingen med et roligt soveværelse og tilhørende badeværelse, også fra 2021, udført i lækre, moderne materialer.
    Hjemmets hjerte er det åbne og lyse opholdsområde, hvor køkken, alrum og stue smelter sammen i en harmonisk indretning. Det flotte Vordingborg-køkken fremstår stilrent og funktionelt med masser af skabs- og bordplads og lækre detaljer. Endvidere har man også nogle fine og praktiske rum i form af en stor entré og et lækkert indrettet bryggers med masser af skabsplads, bordplads og vaskefaciliteter.

    Hele boligen fremstår gennemført med et moderne udtryk. De flotte troldtektlofter skaber en behagelig akustik, mens gulvvarme overalt i huset sikrer en konstant varmefordeling og høj komfort – alt sammen understøttet af økonomisk fjernvarme og energimærke C.

    Grunden rummer 929 kvadratmeter og er indhegnet. Til huset har man også en fantastisk skøn have, flot anlagt forhave med en enormt stor indkørsel. Endvidere er der en stor garage og skur til opbevaring.

    Som en ekstra fordel medfølger der en forsikringssum på 51.600 kr., som de nye ejere kan anvende til at optimere enten gavle eller tag.

    Denne villa er perfekt til familien, der ønsker en fuldt opdateret bolig med moderne løsninger og en fantastisk beliggenhed.
    Kontakt Nabo Esbjerg på tlf.: 75 10 19 19 for en fremvisning – vi glæder os til at vise dig dit nye hjem!

    Lignende boliger