Vestervangen 11

6715 Esbjerg N

    Solgt

    Flot renoveret villa i Gl. Gjesing på 252 etagemeter

    Hos Nabo Esbjerg kan vi nu byde velkommen til Vestervangen 11 – en helt særlig boligperle i det attraktive og naturskønne Gl. Gjesing, som af mange betragtes som ét af Esbjergs mest eftertragtede områder. Her bor du med Nørreskoven og Dyrehaven som nærmeste naboer – blot få hundrede meter fra hoveddøren. Et unikt område, hvor skovens ro og dyreliv smelter sammen med det familievenlige byliv. Samtidig er du tilknyttet den eftertragtede og velrenommerede VITA-skole, og der er både gode indkøbsmuligheder og storcentre lige i nærheden. Midtbyen når du desuden på bare få minutters kørsel, så både natur og byliv er lige ved hånden.

    Ejendommen er opført i 1967, men i 2005 gennemgik den en komplet og yderst gennemført totalombygning, hvor hele huset fik et markant arkitektonisk løft. Her blev intet overladt til tilfældighederne – fra planløsning til design, og naturligvis blev taget udskiftet i samme ombæring. I 2021 fik huset yderligere en opgradering med nye vinduer og døre, som både øger komfort og energieffektivitet. Og i 2023 blev der lavet flotte zinkinddækninger på kvisten, der fuldender husets elegante udtryk. Kælderen er i de seneste år også blevet renoveret fra A til Z, så den i dag fremstår som en integreret og yderst funktionel del af boligen, og ikke blot et supplement.

    Boligen rummer i alt 149 velindrettede kvadratmeter i stueplan, og dertil kommer hele 103 kvadratmeter kælder – alt sammen i boligstandard på i alt 252 etagemeter. Herudover får du også en 38 kvadratmeter stor integreret garage, som har direkte adgang til husets rummelige entré – en stor praktisk fordel i hverdagen. Hjertet i huset er det åbne og indbydende køkken/alrum og stue i ét, hvor der både er god plads til et stort spisebord og en hyggelig sofagruppe. Det stilfulde køkken er indrettet med køkkenø og giver plads til madlavning og samvær i samme rum. Ved siden af stuen ligger et lyst og rummeligt værelse samt et flot tilstødende badeværelse, der sammen udgør en ideel sove- eller børneafdeling.

    Fra både entré og stue er der adgang til den smagfuldt renoverede kælder, som i dag er langt mere end bare opbevaringsplads. Her finder du blandt andet en lækkert indrettet lounge/vinbar, hvor stemningen er sat til afslappede aftener eller festlige sammenkomster. Resten af kælderen er udnyttet til en imponerende teenageafdeling eller forældreafdeling, med store, lyse rum og et stilrent integreret badeværelse. Et praktisk bryggers fuldender denne etage og gør det hele særdeles anvendeligt og funktionelt i en travl hverdag.

    Ude venter en grund på hele 714 m², som er anlagt med blik for detaljen. Haven er ugenert, og her er sol hele dagen, så der er rig mulighed for at nyde både morgensolen og de lange sommeraftener. Der er lagt eksklusive keramiske fliser, som skaber et stilrent og eksklusivt udtryk i hele udearealet. Kronen på værket er det store orangeri, som både har koldt og varmt vand samt infrarød elvarme, hvilket gør det anvendeligt året rundt – som et ekstra opholdsrum, et hobbyrum eller en oase for afslapning.

    Vestervangen 11 er en unik og eksklusiv villa, som kun findes i ét eksemplar. Her får du en moderne, velholdt og stilfuld bolig i topklasse, beliggende i et område, hvor både natur, skoler, byliv og hverdagspraktik går op i en højere enhed. Det er en ejendom for dig, der vil have noget ud over det sædvanlige – og som sætter pris på kvalitet, æstetik og funktionalitet i hverdagen.

    Ring til Nabo Esbjerg på 75 10 19 19 for en fremvisning.

    Lignende boliger