Skoleparken 23, 2. th.
6705 Esbjerg Ø
Bo øverst oppe i en 3-værelses lejlighed i god forening
Hos Nabo Esbjerg kan vi nu byde velkommen til denne lyse og rummelige lejlighed, som ligger øverst i en veldrevet ejendom – perfekt til dig, der ønsker en kombination af komfort, ro og bynær beliggenhed.
Beliggenheden er i top med Rema1000 lige på den anden side af vejen, så hverdagens indkøb klares nemt og hurtigt. Du bor samtidig tæt på UC SYD og andre uddannelsesinstitutioner, hvilket gør boligen oplagt både til par, studerende og små familier. Foran ejendommen er der rigtig gode parkeringsforhold, og inden for kort afstand finder du grønne områder, der indbyder til gåture og afslapning i naturen.
Ejendommen er en del af en sund og veldrevet ejerforening med hele 124 lejligheder. Foreningen administreres professionelt af Thuesen Bødker & Jæger, hvilket sikrer trygge og stabile rammer for beboerne – både økonomisk og administrativt.
Lejligheden byder på en god og rummelig entré med plads til garderobe. Herfra træder du ind i en stor og indretningsvenlig stue med plads til både sofahjørne og spiseafdeling. Fra stuen er der direkte udgang til en dejlig, stor altan, hvor du kan nyde udsigten fra øverste etage – et perfekt sted til morgenkaffen eller aftenens afslapning.
Boligen rummer to gode soveværelser på henholdsvis 10 og 12 kvadratmeter – ideelt til både soveværelse, børneværelse eller hjemmekontor. Badeværelset er klinkebelagt og har både badekar og god plads. Køkkenet er funktionelt med rigelig skabsplads og er praktisk indrettet med blandt andet vaskemaskine og tørretumbler.
Alt i alt får du her en velindrettet og attraktiv lejlighed i en god forening – og med en beliggenhed, der kombinerer det bedste fra både byliv og natur.
Lejligheden står klar til omgående indflytning. Ring til Nabo Esbjerg på tlf.: 75 10 19 19 for en fremvisning.