Egelundvej 28
Grimstrup, 6818 Årre
Indflytningsklar familievilla med sydvendt udestue, dejlig have og rolig beliggenhed
Hos Nabo Esbjerg er vi glade for at kunne byde jer velkommen indenfor i denne skønne og velholdte villa i charmerende Grimstrup - et trygt og naturrigt lokalsamfund med kort afstand til både Esbjerg, Varde og motorvejen.
Her får I virkelig meget bolig for pengene! Ejendommen ligger på en 900 m² stor grund med en bolig på 140 m², hvoraf 20 m² udgør en skøn udestue. Derudover får I en rummelig carport med integreret skur på hele 33 m² - perfekt til både opbevaring og hobbyprojekter.
Boligen er løbende renoveret og fremstår indflytningsklar. I 2011 blev både tag og undertag udskiftet, og indvendigt er der lagt flotte, ensartede trægulve i stue og værelser, hvilket skaber en varm og harmonisk atmosfære. Der er desuden skiftet hoveddør og flere vinduer, og i sommeren 2025 blev haven opgraderet med et nyt, flot plankeværk.
Huset byder på et charmerende køkken i træ, som fremstår lyst og velholdt med god bord- og skabsplads. Her er moderne hvidevarer, bl.a. opvaskemaskine fra 2023 samt køle-/fryseskab og ovn. Køkkenet ligger praktisk i forbindelse med bryggerset, hvor der er vaskesøjle, opbevaring og direkte udgang.
I den rummelige stue strømmer lyset ind fra haven og giver en behagelig stemning. Her er der god plads til både spisebord og sofaområde - og direkte adgang til den hyggelige udestue på 20 m², som forlænger opholdssæsonen og fungerer som et ekstra leverum. Herfra er der videre udgang til den åbne stenterrasse og den sydvendte have, hvor der er masser af plads til både børneleg, trampolin og sommerhygge.
Boligen rummer tre gode værelser, der nemt kan indrettes som soveværelse, børneværelser eller kontor. Badeværelset er pænt og funktionelt med klinker og gulvvarme, og lofterne går flot igen i hele huset og binder indretningen sammen i et ensartet udtryk.
Ejendommen ligger i en rolig villalomme, hvor børnene trygt kan lege uden tung trafik. Grimstrup byder på både vuggestue, børnehave, et aktivt lokalsamfund og smukke naturomgivelser og samtidig er der kun kort køreafstand til både Esbjerg og Varde. Der er blot tre minutters gang til nærmeste busstoppested med direkte forbindelse til Esbjerg, og der er netop åbnet en ny selvbetjeningskøbmand i området, så dagligdagens behov er lige om hjørnet. Hertil kommer en lokal privatskole, som gør området særligt attraktivt for børnefamilier.
En skøn og indflytningsklar bolig med plads til hele familien - for jer, der ønsker mere for pengene og et trygt lokalmiljø tæt på naturen.
Ring før din nabo gør på tlf.: 75 10 19 19 og book jeres fremvisning i dag - vi glæder os til at vise jer rundt!
Kontakt os
-
Kasper Lentz
- Indehaver & Ejendomsmægler, MDE
- 75 10 19 19 / 43 14 15 14
- kasper@nabo.dk