Granly Alle 31

6710 Esbjerg V

    Solgt

    Velbeliggende og indflytningsklart hus med tag fra 2010

    Hos Nabo Esbjerg er vi glade for at kunne præsentere denne skønne villa på Granly Allé 31 i Sædding - en pæn bolig med en rigtig god adresse. Her er du beliggende med baghave direkte ned til det store naturareal ved Gravlunden.

    Huset byder på 98 veludnyttede kvadratmeter med ensartede lofter (på nær badeværelset, som har Troldtekt), flotte laminatgulve gennem det meste af boligen samt klinker i køkken og bryggers. Taget og undertaget er udskiftet i 2010, og grunden på 780 m² byder på både garage og skur, en dejlig sydvendt have og en skøn overdækket terrasse.

    Når du træder ind i bryggerset gennem hoveddøren, mødes du af et lyst og praktisk rum med god plads til overtøj og sko. Her finder du vaskesøjlen, arbejdsbord og god opbevaringsplads - og med direkte adgang til husets køkken, som er holdt i samme stil for at matche den røde tråd. Fra bryggerset går du direkte ind i det flotte, hvide Vordingborg-køkken, som er både moderne og tidløst i sit udtryk. Køkkenet er udstyret med gode hårde hvidevarer, herunder køleskab fra AEG, ovn og kogeplader fra Voss samt opvaskemaskine fra Bosch - alt sammen i et rent og harmonisk design.

    Husets hjerte er den rummelige stue, hvor det naturlige lys strømmer ind fra haven. Her er god plads til både spisebord og sofaafdeling, og fra stuen er der direkte udgang til den overdækkede terrasse. Terrassen har træbeklædning og aftagelige plastpartier i den øvre halvdel, så den kan bruges året rundt - lukket af i vintermånederne eller åben i sommerhalvåret.

    Boligen rummer tre gode værelser, som kan anvendes som soveværelser, børneværelser eller kontor. Badeværelset er indrettet med elementer fra Ifö Sense, har klinkegulv med gulvvarme og et moderne udtryk.

    Udenfor finder du en dejlig sydvendt og lukket have med masser af plads til leg og aktiviteter - her kan børnene trygt lege, og der er plads til både trampolin, legehus og hyggelige grillstunder på grundens gode terrasseområder.
    Dertil får du også en god garage på 22 kvadratmeter, som kan udnyttes efter behov.

    Beliggenheden i Sædding er rolig og attraktiv med grønne arealer bag huset, kort afstand til skole, indkøb, vandet, sportsfaciliteter og kun få minutters kørsel til Esbjerg midtby.

    Skal vi en tur forbi Granly Allé 31 og vise dig denne skønne bolig?
    Så kontakt os på tlf.: 75 10 19 19, og book din fremvisning allerede i dag - vi glæder os til at byde dig velkommen!

    Lignende boliger