Krebsens Kvarter 18
6710 Esbjerg V
1-plans villa med god plads i Sønderris
Hos Nabo er vi glade for at kunne præsentere denne særdeles familievenlige villa beliggende i attraktive Sønderris. Her får I en tryg og rolig beliggenhed i en lukket lomme, hvor børnene kan lege frit, og hvor haven er både privat og ugeneret. Området er kendt for sine gode stisystemer, legepladser og korte afstand til skole og indkøb, hvilket er et oplagt valg for børnefamilien.
Villaen er en velindrettet 1-plans bolig på 183 m², som byder på en gennemtænkt planløsning, som gør gør hverdagen nem og funktionel, især når familien er på farten.
Boligen rummer hele fem gode værelser, hvilket giver rigelig plads til både børn, forældre, hjemmekontor og gæsteværelse. Planløsningen gør det let at indrette sig efter familiens behov, både nu og i fremtiden. Derudover råder huset over både badeværelse og ekstra toilet, hvilket er en stor fordel i en travl hverdag.
Husets naturlige samlingspunkt er det store og lyse køkken alrum, som er indrettet med et stilrent Svane-køkken. Her er god plads til både madlavning, lektielæsning og fælles måltider. I både køkken alrum, badeværelse og toilet er der gulvvarme, som sikrer høj komfort og et behageligt indeklima året rundt. I forlængelse af køkken alrummet ligger stuen, som er indrettet som en hyggelig opholdskrog, som er perfekt til afslapning efter en lang dag.
Fra køkken-alrummet er der direkte adgang til den store, sydvendte udestue, som fungerer som et ekstra opholdsrum store dele af året. Udestuen byder på store vinduespartier med fantastisk lysindfald og kan indrettes med både spise- og opholdsområde. Den hyggelige brændeovn skaber varme og stemning og gør rummet anvendeligt også i de køligere måneder.
Fra udestuen er der udgang til terrassen, hvor sommeren kan nydes med grill, leg og hyggelige stunder med familie og venner. Haven er lukket, privat og ugeneret, hvilket gør den ideel til børneleg og udeliv uden bekymringer.
Som prikken over i’et får man en stor garage på hele 47 m², hvor der er masser af plads til både bil, cykler, barnevogn, værksted og opbevaring. En stor gevinst for den aktive børnefamilie.
Villaen har energimærke C, hvilket vidner om en fornuftig energistandard.
Beliggenheden i Sønderris er ideel for familier med børn, hvor I her bor tæt på skole, daginstitutioner, indkøb, legepladser og grønne områder, og samtidig med nem adgang til Esbjerg og byens mange tilbud.
Alt i alt en rummelig, funktionel og yderst børnevenlig villa, hvor rammerne er sat for et trygt og velfungerende familieliv.
Lyder det som noget for jer, så kontakt Nabo på tlf. 75 10 19 19 allerede i dag og book jeres fremvisning.
Kontakt os
-
Kasper Lentz
- Indehaver & Ejendomsmægler, MDE
- 75 10 19 19 / 43 14 15 14
- kasper@nabo.dk