Æblevej 2

6705 Esbjerg Ø

    Solgt

    Total indflytningsklar villa

    Nabo Esbjerg kan nu på en rolig og hyggelig adresse, gemt væk fra hverdagens støj, udbyde denne indflytningsklare bolig, hvor der er kræset for både stil, funktionalitet og komfort. Her bor du privat og ugeneret – men stadig med kort afstand til byen, hverdagen og alt det, der gør livet nemt.

    Boligen rummer i alt 77 kvm beboelse og 22 kvm tilbyggelse og er placeret på en 582 m² stor grund, der giver god plads omkring huset. Hertil kommer en 17 m² carport, så både bil og hverdagens praktik er tænkt med.
    Allerede ved ankomsten mødes du af en entré i kombination med bryggers, hvor der er god plads til overtøj, sko og vaskefaciliteter - og som sætter tonen for resten af huset: praktisk, lyst og moderne. Her er der gulvvarme, ligesom i gang og badeværelse, hvilket giver en ekstra komfort i hverdagen.

    Fra entréen træder du videre ind i boligens første værelse, der i dag anvendes som kontor og rummer ca. 8,5 m² - perfekt til hjemmearbejde, hobby eller gæsteværelse.
    Husets køkken fremstår pænt og moderne i en virkelig flot stil og ligger i åben forbindelse med den store opholdsstue. Her får du et indbydende og sammenhængende opholdsrum med næmme indretningsmuligheder og plads til både spiseafdeling og sofaområde. Et særligt highlight er det fantastiske lysindfald fra de store vinduespartier kombineret med ovenlysvinduet, som giver rummet en let og luftig stemning hele dagen.

    Fra stuen er der direkte adgang til en god udestue, som kan indrettes efter behov - hvad enten du drømmer om ekstra opholdsrum, spiseplads eller et grønt frirum.

    Derudover byder boligen på to regulære værelser på hver ca. 12 m², hvoraf det ene har et integreret walk-in-closet, som tilfører både luksus og funktionalitet i hverdagen.

    Det er vigtigt at fremhæve, at hele huset er totalrenoveret og moderniseret i en virkelig flot og tidssvarende stil. Her kan du flytte direkte ind uden at skulle tænke på store investeringer - taget er fra 2013, og helhedsindtrykket er gennemført og indbydende.

    En bolig, der kombinerer ro, privatliv og moderne komfort - og som sjældent udbydes i denne stand.

    Lignende boliger