Strandbygade 83, 2. th.

6700 Esbjerg

    Central lejlighed med to altaner og flot udsigt

    Åbent hus d. 15/05 fra 13:00 til 13:30
    - Tilmeld

    Drømmer du om din første bolig med central beliggenhed, moderne udtryk og plads til både hverdag og gæster? Så får du her en lejlighed, der rammer plet og lidt til.

    Hos Nabo har vi fornøjelsen af at præsentere denne indflytningsklare lejlighed i en attraktiv ejerforening, hvor både komfort og beliggenhed går op i en højere enhed. Her bor du midt i Esbjerg med kort afstand til alt det, der gør hverdagen nem og fritiden endnu bedre.

    Lejligheden byder på 78 veludnyttede kvadratmeter, hvor planløsningen gør det let at indrette sig både praktisk og hyggeligt. Allerede når du træder ind, mødes du af en moderne atmosfære med rolige linjer og et behageligt lydmiljø, skabt af de gennemgående troldtekt-lofter.

    Stuen er rummelig og indbydende med god plads til både sofaområde og spisebord, som er perfekt til både afslapning og middage med venner. Herfra er der direkte udgang til den ene af lejlighedens to altaner, hvor du kan nyde udsigten over byens tage med vandet i horisonten. Den anden altan ligger i forbindelse med køkkenet og er oplagt til morgenkaffen i de tidlige timer.

    Køkkenet fremstår funktionelt og velholdt, og sammen med resten af lejligheden er boligen lige til at flytte ind i. En ideel løsning for førstegangskøberen, der ønsker en nem start uden større projekter.

    Soveværelse og entré er opgraderet med flotte vægpaneler, som tilfører kant og personlighed til boligen og understreger det moderne udtryk.

    Ejerforeningen fremstår velholdt med blandt andet nyt tag og vinduer fra 2017, hvilket giver en tryg ramme omkring dit køb. Samtidig er der mulighed for at leje parkeringsplads i gården, som er en stor fordel i en central beliggenhed som denne.

    Beliggenheden er ganske enkelt svær at slå. Inden for kort afstand finder du indkøb, caféer, grønne områder og oplevelser, i alt fra Vognsbølparken til Svømmestadion Danmark og Blue Water Arena. Her får du det bedste fra byen lige uden for døren.

    En oplagt mulighed for dig, der vil have en moderne og velplaceret bolig med både byliv, udsigt og to altaner.

    Ring til Nabo Esbjerg på tlf.: 75 10 19 19 for en fremvisning - Vi glæder os til at kunne vise dig lejligheden.

    Kontakt os

    Kontakt os

    Bestil fremvisning

    Bestil salgsmateriale

    Bestil salgsmateriale

    Lignende boliger