Skelbækvej 25
Guldager, 6710 Esbjerg V
Moderne villa med unik stil og lækker indretning
Hos Nabo Esbjerg kan vi nu udbyde denne skønne villa. På en rolig og lukket vej i Guldager finder I denne særdeles indbydende villa, hvor æstetik, funktionalitet og moderne familieliv går hånd i hånd. Boligen blev gennemgribende renoveret indvendigt i 2020 og fremstår i dag lys, stilren og fuld af karakter – et hjem hvor hver detalje er gennemtænkt.
Indretningen er præget af en moderne nordisk stil med rolige farver, rene linjer og nøje udvalgte materialer, der tilsammen skaber en harmonisk atmosfære. Et af boligens mest markante elementer er den specialdesignede glasvæg i New Yorker-stil, der elegant afgrænser hjemmekontoret fra køkken/alrum og stue. Her får du en perfekt arbejdsplads med udsigt til familielivet uden at gå på kompromis med rummets åbne og lyse udtryk.
Køkkenet er både praktisk og fleksibelt indrettet med udskiftelige fronter, så du let kan ændre udtrykket i rummet, hvis du en dag ønsker en ny stil. De sorte fronter giver i dag et elegant og moderne look, der passer perfekt til boligens øvrige design.
Rundt omkring i huset møder du fine detaljer, der løfter helhedsindtrykket. De synlige hvide loftsbjælker giver karakter til rummene, badeværelset byder på en håndlavet vask i balinesisk natursten, og de flotte sildebensgulve skaber en eksklusiv rød tråd gennem boligen. Gulvene er naturligvis udstyret med gulvvarme og et underlag, der både dæmper støj og giver en behagelig komfort.
Boligen er samtidig forberedt til fremtiden. Installationer til vand, gulvvarme og kloak er ført frem til værkstedet, hvilket gør det væsentligt lettere at udvide huset med en tilbygning, hvis behovet skulle opstå.
Selve boligen rummer 128 velindrettede kvadratmeter med gode opholdsrum, tre soveværelser, kontor, badeværelse og bryggers. Hertil kommer endnu et bryggers med vand og afløb samt et stort værksted med forbindelse til garagen – ideelt til hobbyprojekter, opbevaring eller værksted.
Udendørs får I en dejlig og privat have, der er både nem at holde og indrettet med fokus på udeliv. Her er en solrig terrasse, en hundegård samt en fuldt indhegnet grund. I haven vokser blandt andet et stort æbletræ, der hvert år giver en generøs høst.
Beliggenheden på Skelbækvej er både tryg og attraktiv. Vejen er en lukket og fredelig lomme, hvor naboerne kommer hinanden ved, og hvor både unge familier, par og ældre bor side om side. Området ligger tæt på både Mølleskoven og Mølledammen, ligesom den internationale skole og Rema 1000 ligger inden for kort afstand. For familiens mindste ligger der desuden en legeplads mindre end 100 meter fra hoveddøren.
Her får I kort sagt en gennemført bolig med en særlig stil og en beliggenhed, der gør hverdagen både nem og hyggelig.
Ring til Nabo Esbjerg på tlf.: 75 10 19 19 for en fremvisning.